Bilkørsel og UV-stråling

Ifølge en undersøgelse i Journal of the American Academy of Dermatology ses 53% af alle tilfælde af hudkræft i USA på kroppens venstre side – altså i førersiden af bilen.

Hudkræft er som oftest en følgeskade af UV-stråling: UVA-stråler er lange bølger, og UVB-stråler er korte. Bilvinduer er lavet af glas, der blokerer UVB-stråler, men tillader 63% af UVA-strålerne at passere igennem. UVB-stråler blev tidligere anset for at være den mest skadelige af de to varianter, men undersøgelser har påvist, at langtidseksponering for UVA kan spille en rolle i udvikling af melanom in situ. Invasiv melanom er den dødeligste form for hudkræft og forårsager ca. 8.500 dødsfald hvert år alene i USA.

En undersøgelse på St. Louis University Medical School fandt en ujævn kønsfordeling med venstresidet hudkræft. Det blev konstateret, at 54% af hudkræften hos mænd findes på venstre side af ansigt og hals, mens der ikke var nogen signifikante fund, når det drejede sig om kræftlokalisering hos kvinder. Forskere antager, at kvinder gennem årene bruger mere tid på passagersædet end mænd.

Disse resultater er tydeligst hos langdistance lastbilchauffører. New England Journal of Medicine offentliggjorde dette billede af en 69-årig mand. Han havde gradvis fortykkelse og rynker i huden på venstre side af ansigtet. Patienten havde været lastbilchauffør i 28 år. Kronisk udsættelse for UV-stråler var årsag til hans ensidige symptomer.

Disse undersøgelser understreger kun, hvor vigtigt det er at bruge solbeskyttelse hver dag, selvom du ikke bruger megen tid udenfor i direkte sol. Bilkørsel udsætter huden for UVA-stråler og kronisk eksponering kan føre til hudkræft.

Hold ansigtet beskyttet med vores solbeskyttelsesprodukter her. Husk at anvende passende mængder på ansigt, nakke, arme og hænder – især når du kører!

 

Kilder

https://www.skincancer.org/publications/sun-and-skin-news/summer-2010-27-2/driving-linked
https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMicm1104059