En snak med hudlægen: Interview med Dr. Gerstner

Soleil Toujours grundlægger Valerie McMurray interviewede for nylig Dr. Gervaise Gerstner, en certificeret dermatolog fra New York City. Hun er meget efterspurgt på grund af hendes dermatologiske viden og er for tiden global ambassadør for L’Oreal Paris. Valerie stillede Dr. Gerstner nogle af vores mest presserende spørgsmål.

Læs her hvad Dr. Gerstner mener om hudlæger, hudpleje og skønhed.

Valerie: Hvad er tidens trends indenfor dermatologi?

Dr. Gerstner: Noget der er blevet rigtig populært i de senere år, selv om konceptet er gammelt, er “microneedling”. I årevis, dengang kliniske ortopædi eksperter gjorde det, rullede jeg med øjnene, fordi de injicerer knæene med steroider. Men nu har vi set meget gode resultater med proteinrig plasma (PRP) i relation til behandling af synlige porer, fine linjer, spændstighed, selv alopeci (hårtab). Jeg kom med på PRP-vognen. Jeg ved stadig ikke helt, om indsprøjtninger i leddene reelt har en regenererende effekt, men jeg kan se at micro cuts har en effekt på overfladisk plan i huden, hvor det hjælper og arbejder næsten som en vækstfaktor.

Jeg kan også konstatere ​​at der er sket en stigning i efterspørgslen efter produkter, der er parabenfrie. Der er bud efter flere økologiske hudplejeserier, især fra millenials der bliver gravide, men som ikke ønsker ældningstegn eller for mange smilerynker.

Og så er der jo altid et nyt fyldstof. Jeg er ikke fan af for store, fyldige læber, men jeg bruger fyldstof for at holde på læbeformen på en naturlig og afdæmpet måde. Et par nye læbefyldstoffer blev lanceret for omkring 18 måneder siden. Jeg er særligt fan af Vobella til læber. Botox har fået nogle konkurrenter. Xeomin og Dysport. Jeg bruger stadig kun Botox, men det er nyt indenfor  dermatologien.

 

Valerie: Nogle trends du ikke bryder dig om?

Dr. Gerstner: Dette er ikke nyt, men jeg kan ikke lide trenden om at nogen skal have en øjencreme og en håndcreme og en body lotion. En creme til hvert specifikt område. Jeg tror på, ​​at hvis du har et rigtig godt produkt, så kan du bruge det overalt. Hold det strømlinet!

Hvis du er på en øde ø, og du kun kan bringe to ting med dig, så tag glykolsyre pads og solcreme med. Det er rigeligt!

 

Valerie: Er branchen efter din mening forebyggende eller mere korrektionsbaseret?

Dr. Gerstner: Hmm, i New York City? Jeg tror, ​​det afhænger af alder.

 

Valerie: Har du bemærket om dine patienter bliver yngre?

Dr. Gerstner: Vi plejede at sige, at 43 år var gennemsnitsalderen for en førstegangspatient, men ja, gennemsnitsalderen er helt sikkert blevet lavere. Jeg ved ikke, om det er Instagram eller flere sociale medier, men folk er mere opmærksomme på deres hud end tidligere, og det er vel i princippet det samme som at være mere forbyggende. Med mine ældre patienter er det dog mere korrigerende.

Men jeg har helt sikkert set et skifte siden jeg begyndte at praktisere i 1999: 43 år var gennemsnitsalderen for førstegangsbehandlinger. Nu er det omkring 35 år. Mange kommer som brude, når de er i starten af 30’erne. Så er der en lille pause, mens de har deres babyer, og jeg måske ser dem med lidt større mellemrum, men så pludselig med 43, når de har fået den tredje baby, er der en større tilstrømning. Jeg joker altid med dem og siger, “du forsvinder i et par år, og så kommer du helt sikkert tilbage”. Og ganske vist: De forsvinder i deres “baby-pupper” med nyfødte og amning mv., og så snart de får sendt ungerne i skole, kommer de tilbage, for at få peeling og nærende behandlinger.

 

Valerie: Hvilke behandlinger anbefaler du til vinterhud? Eller som forberedelse til sommeren?

Dr. Gerstner: Jeg foreslår at bruge flere forskellige specialprodukter – som et serum. Jeg kan også godt lide en dybdefugter med hyaluronsyre, istedet for fugtighedscreme. Hyaluronsyren binder fugten bedre og holder balancen intakt længere.

 

Valerie: Interessant! Hvad synes du om selvbrunere?

Dr. Gerstner: Jeg elsker selvbrunere! Jeg bryder mig ikke om lugten af visse produkter, så jeg er måske lidt kræsen Men jeg anbefaler, at folk prøver tre forskellige og ser hvordan de kommer til rette med duft og farveresultat. Hver hud er forskellig, så det er den bedste måde at se, præcist hvad der fungerer bedst for netop dig!

 

Valerie: Det er en god ide. Soleil Toujours lancerer snart selvbrunere, der er økologiske og vi er meget spændte! Hvad er procentfordelingen af ​​kosmetisk versus medicinsk dermatologi, som du ser det her hos dig?

Dr. Gerstner: Jeg ser det på omsætningen. 80% medicinsk og resten kosmetik. Det er virkelig min forkærlighed for medicin og min passion for patienterne, der driver dette – jeg vil have, at de er sunde.

 

Valerie: Hvordan har dine kunder det med solcreme i hverdagen? Er det noget det allerede bruger, eller noget du skal lære dem?

Dr. Gerstner: Jeg vil ikke engang arbejde med dem, hvis de ikke bærer solcreme dagligt! Hvad er meningen med at behandle en pigmentforandringer, hvis den kommer tilbage, når du ikke beskytter din hud i det daglige?

 

Valerie: Hvad klager kunderne oftest over i relation til solcreme?

Dr. Gerstner: At de ikke fungerer som angivet. Jeg viser dem et shotglas, fordi det er en meget præcis angivelse af, hvor meget solcreme de skal bruge! Jeg tror også på at bruge fysiske filtre – ligesom når man tager en hat på!

 

Valerie: Hvordan kan vi tilskynde vores kunder til at indarbejde solcreme med SPF i deres daglige hudpleje?

Dr. Gerstner: Ved at opfordre dem til at bruge solcreme hver eneste morgen, ligesom når de børster tænder. Det bør faktisk gøres lige efter tandbørstningen! Som en helt fast rutine!

 

Valerie: Det er et godt tip. Tak fordi du tog dig tid til en snak om hudpleje, dermatologi og solcreme med os!